Aqua Computer |
|
Så skal der leges med vandkøling. Maskinen er en Pentium 150MHz med 32MB ram og 1,7GB harddisk. Grafikkortet er et Trident med 1MB ram, PCI. Lydkortet er naturligvis et Soundblaster 16, ISA. Der er købt forlænger kabler til VGA, PS/2 og lyd. Ikke just billigt, men skidt, det skal nok blive sjovt at bygge maskinen. Jeg fik maskinen med Windows 95, men det er skiftet til Windows 98 SE. Planen er at maskinen skal bruges til alle de gamle spil, som man næsten har glemt. Der skal bl.a. disse på maskinen:
|
|
Software installeres |
|
Der skal lige installeres Windows og spil, da den endelige maskine hverken skal have netkort, floppydrev eller CD/DVD drev. |
|
Lydkortet trimmes |
|
Da jeg kun skal bruge Line-Out på lydkortet vælger jeg at fjerne de andre stik. Diverse jumper stik klippes også ned, da de heller ikke skal bruges. |
|
Grafikkortet trimmes |
|
Nu er det grafikkortet der kommer under kærlig behandling. Sikke mange stik der ikke bliver brugt. |
|
Grafikkortet er trimmet, de stik var jo totalt unødvendige. Tror jeg nok... Jeps, de var unødvendige, maskinen er testet og virker stadig. |
|
Bundkortet skal også trimmes |
|
Så skal bundkortet have den store tur. Jeg har ikke behov for tre PCI porte, og der ser så rodet ud med alle de porte som man alligevel ikke bruger. Det er ikke kønt mens der arbejdes, men det skal nok blive flot. |
|
Sådan ser det ud når en PCI port er fjernet. Sagde jeg ikke at det ville blive flot? Bundkortet er testet, og det virker stadig. Så nu skal den sidste overflødige PCI port og 3 overflødige ISA porte fjernes. |
|
Arbejdet fortsætter på bundkortet |
|
Så forsvandt det sidste PCI, COM1, COM2, floppy, printer og sekundær IDE stik. |
|
ISA porte |
|
Det værste er tilbage: ISA, og hele tre styk skal væk. One down... two to go. |
|
Utroligt så meget 3 ISA og en enkelt PCI porte fylder nå de bliver klippet i små stykker. |
|
Overblik over arbejdet |
|
Så er jeg næsten færdig med bundkortet. Mangler lige at klippe et par jumpere, stik til LEDs højtaler, reset osv. Desuden er der lige et par hundrede ben der stritter lidt for meget på bagsiden, så de skal også trimmes. De røde markeringer viser hvor jeg har fjernet stik og porte. |
|
Samme billede som ovenfor, uden markering over hvad der er fjernet Tror lige det er bedst jeg tester bundkortet for at se om det stadig virker |
|
Det virker sgu, men jeg mangler stadig at rense bagsiden for et par hundrede ben inden bundkortet er klar til overfladebehandlingen. Der var jeg så lidt for optimistisk. Et ISA stik har 98 ben og et PCI stik har 120 ben. Oveni kommer så ben fra RAM jumpere og andre komponenter. Så et par hundrede bliver vist til ca. 1000 styk, men pyt, det gør det kommende arbejde lettere når de er væk. |
|
Færdig.... Det håber jeg aldrig jeg skal gøre igen. Der er ikke rigtig noget at vise, da det eneste der skete var at der blev fjernet 1000 styk ½mm lange metalstumper. Men du kan da lige se hvor meget 1000 metalstumper fylder. |
|
Lakering af hardware |
|
Næste trin er lakering af grafikkort og lydkort. Det giver en kanon effekt at lakere hardwaren, da det hele kommer til at skinne samtidig med at farverne træder tydeligere frem. Som en lille bonus kan man efter lakering også tørre hardwaren af med en støvklud, så ikke mere nusset hardware. |
|
Grafikkortet har fået en gang lak på "bagsiden". |
|
Gav lydkortet en gang lak på "forsiden". Efter 8 timer er lakken på bagsiden af grafikkortet næsten "fingertør", mens lakken på lydkortet, stadig er meget våd, da laget er tykkere end på grafikkortet. |
|
Glemte at fortælle at ram-modulerne, fire styk, også fik en gang lak. Har lige testet maskinen. Efter at Windows frøs under opstarten blev jeg lidt bekymret, men en tur i fejlsikker tilstand hjalp på humøret. Har da også fået liv i dyret på almindelig vis, så jeg fortsætter med lakeringen. Har fundet en dobbelt 80mm bordblæser frem, som gerne skulle mindske tørre tiden betydeligt. Fire ram-moduler ligger til tørre. |
|
Så er grafikkortet og lydkortet måske færdige. Jeg tror de fik det sidste lag lak her til aften, det ved jeg mere om i morgen. Ram modulerne har krævet meget mere arbejde end forventet. Den ene side er færdig, så jeg er begyndt på den anden side. Problemet er at lakken løber, så der må ikke komme meget lak på, hvis de skal kunne komme i soklerne igen. Bundkortet har fået et par lag, men der er jo mange ting der stikker op, så det kommer også til at tage lidt tid. Samtidig skal jeg prøve ikke at spilde lak ned i de porte jeg skal bruge. Nu skal jeg også snart til at overveje hvad jeg gør med strømforsyningen. Der er et par muligheder, men har ikke helt besluttet mig. Mangler også en holder til harddisken, men der har jeg vist passende liggende jeg kan bruge. |
|
Bundkortet har fået et par lag. Har lige købt en bøtte lak mere, da den anden var ved at blive lidt for tyktflydende. Det er fint til rammoduler og komponenter hvor lakken vil glide af, men til store flader er det ikke så velegnet. |
|
Strømforsyningen får længere kabler |
|
Så blev strømforsyningen lavet. Kablerne til bundkortet er forlænget med 1 meter, og kablet til harddisken er forlænget med 1,5 meter. Da det er en AT strømforsyning var der kun 12 kabler der skulle forlænges. Af hensyn til den senere montering er der ved strømforsyningen indsat molex stik, så stikket til bundkortet kan være monteret uden at strømforsyningen hænger ved. |
|
Så begynder samlingen |
|
Endelig er det tid til at samle delene. Der er dog stadig en del arbejde, da bagsiden af bundkortet mangler en del, men det må vente til ram, grafikkort og lydkort er monteret for at der ikke løber lak ned i stikkene. |
|
Kabler bliver monteret |
|
Så er det tid til at montere kablerne. Kablerne er sikret med epoxy, samlingerne bliver efterfølgende forseglet med lak. |
|
Work in progress |
|
Så er samlingerne ved ram, grafikkort, lydkort, IDE kabel og kabler til skærm, mus og tastatur ved at være færdige. Bunden mangler stadig, så der er mindst en uge til jeg kan teste svinet. |
|
Bunden lakeres |
|
Så bliver bunden forseglet. |
|
Close up af CPU soklen efter tre lag lak. |
|
Holder til harddisk |
|
For at harddisken kan komme af med varmen monteres den i et par aluminium vinkelprofiler som monteres på en aluminiums plade. Der er smidt et par lysdioder på, bare for at der er et eller andet der lyser. |
|
Harddisken placeres i en kasse af plexiglas, som er blevet "frostet". Bunden af kassen er aluminiums pladen, så varmen kan ledes væk. Silikonen ødelægger frosting effekter i samlingerne. |
|
Så skal hardwaren lige vaskes |
|
Nu er jeg næsten færdig med maskinen, og det er på tide at få vasket svinet, så den er fin og ren til den store dag. |
|
Der var faktisk ikke de store problemer, den var helt rolig :-) Sikkert fordi den ikke blev vasket med shampoo. |
|
Jeg havde ikke lige et håndklæde til den, så den får lov til at lufttørre. |
|
Den endelige opstilling |
|
Så er hardware placeret i kabinettet. Jeg er en kylling, så jeg lader strømforsyningen stå ved siden af akvariet. |
|
Hvad er et akvarium uden vand? |
|
Lige et billede mere inden jeg tænder og se om jeg har spildt et utal af timer. |
|
Resultatet |
|
Svinet virker sgu ikke helt perfekt.
Nå jeg skal have hardwaren tørret, og så prøver jeg med luftkøling. Alt det vandkøling er noget besværligt pis! Men jeg har stadig en lille maskine stående, så mon ikke jeg giver vandkøling en chance igen når skuffelsen har fortaget sig. Et lille videoklip: |
|
9 timer senere |
|
Tja.. Der gik ikke lang tid før tankerne vandrede og man kiggede på hvad man havde liggende af reservedele som sikkert ikke kommer i brug igen. Har kig på en Celeron 400MHz SEC monteret på et Asus P2B med 128MB PC133 ram. Grafikkortet bliver enten et Diamond Viper V550 Riva TNT 16MB AGP eller et eller andet skod PCI kort jeg har liggende. Harddisken bliver nok en på 2GB. Lydkortet bliver et Creative CT4810. Jeg troede jeg havde smadret Asus P2B bundkortet, da det ikke blev vist billede på skærmen efter jeg havde klippet stik af bundkortet, så det røg ud. Det var nok lidt for hurtigt jeg afskrev bundkortet. Det viste sig at skærmen er lidt ustabil, og ikke altid reagere på signalet fra bundkortet. Nå, så bliver det en Duron 700MHz der bliver brugt i stedet. Det ser ikke ud til at blive Diamond kortet, der er revet en lille dims af, så det virker sikkert ikke, ellers er der kun 15MB på kortet . Diamond kortet virker, så det bliver brugt til Version 2. Så er jeg i gang med Version 2 |
|
Til toppen af siden |