Lav dit eget Etch

Så skete det endeligt. Jeg blev træt af mit kedelige vindue i min skærm, og besluttede at droppe det tidligere vindue, og forsøge mig med et billede som gerne skulle lyse op ved hjælp af lysdioder.

Valg af logo

Det bliver til mit etch

Da jeg ikke har evnerne til at lave et sejt billede selv, har jeg ledt lidt på nettet, hvor jeg bl.a. fandt disse to side som indeholder mange logos, BrandsOfTheWorld.com og LogoTypes.ru.

Billedbehandling

Så er det printet

Når det valgte logo er rettet til, så det passer i størrelse skal man huske at spejlvende billedet/teksten, da man får den flotteste effekt hvis graveringen sidder på indersiden af glasset. Det er en stor hjælp hvis man på billedet tegner vindueskanten ind, til når lysdioderne skan monteres. Herefter er det blot at printe det valgte logo. Jeg valgte at printe på Avery labels.

Gravering

Nu ligner det snart noget

Der er ikke meget at sige om graveringen. Den er foretaget med en PowerCraft (Dremel Klon), og skærehovedet var et som fulgte med da jeg købte den. Jeg startede med at skære omridset, og derefter ridse kroppen. Det er vigtigt at der ikke er nogen steder hvor overfladen ikke er fjernet, da disse områder ikke vil lyse op.

Diagram

Diagram

Diagrammet er så simpelt som det kan blive. Jeg har måske overdrevet lidt med antallet af lysdioder, men nu havde jeg lige 6 blå lysdioder (1300mcd) og 6 røde lysdioder (1400mcd). Jeg har benyttet modstande på 120ohm, og kontakten er en vippe afbryder med 3 indstillinger.

Montering af vindue

Et kig på bagsiden

Jeg valgte at bruge 5mm plexiglas for ikke at skulle file lysdioderne til. Vinduet er monteret med 3mm maskinskruer, så det er let at udskifte vinduet, hvis jeg får lyst til et andet logo. Lysdioderne er monteret med en epoxy, da det efter min mening er den letteste måde at montere lysdioderne. Strømmen kommer via en forlængerledning fra computeren, se mit Skærm mod

Billeder af færdigt Etch

Blåt lys uden indmad

Her er så resultatet. Først et billede hvor skærmen er tom, og dernæst et par billeder hvor man ser det endelige resultat. På alle billederne er der slukket for de røde lysdioder som jeg tidligere har monteret.

Billeder af skærmen med Etch

Nærbillede med rødt lys
Nærbillede med blåt lys
Skærmen med rødt lys
Skærmen med blåt lys

Så afslutter jeg lige med et par billeder af det endelige resultat.

PC För Alla

Dette mod endte med at blive nævnt i en lille artikel i det svenske computerblad; PC För Alla. Godt nok ligger artiklen helt omme på side 86-87, men det er nu stadig sjovt at se ens arbejde i et computerblad.

PC för alla PC för alla

Til toppen af siden

Locations of visitors to this page