Et frisk pust |
|
Dette er egentlig ikke et mod, men en ekstra ting til skrivebordet. Denne bordblæser er lavet med 2 stk. 80mm blæsere. Den valgte kontakt har 3 indstillinger. Man kan også vælge en dreje omskifter eller et potentiometer hvilket vil give øget kontrol over blæserne. Først skal størrelsen af den endelige opstilling bestemmes. Jeg har valgt at rammen omkring blæserne skal være 20mmm. Desuden skal den nederste blæser være ca. 100mm over bordpladen. Dette gør at den endelige højde bliver 300mm. For at opstillingen skal være stabil vælge jeg at lave foden 120mm lang. Det skulle gerne være nok til at den ikke vælter ved den mindste berøring. |
|
Elektronikken |
|
Målet er at blæserne skal modtage enten 7V eller 12V. Af hensyn til lysdioderne er det nødvendigt at indsætte dioder på ledningerne som føres op til blæserne. Hvis dioderne ikke monteres vil lysdioderne lyse ved 7V og 12V indikatoren og hele tiden. Dioderne sænker det 12V til ca. 11,4V Derudover viste lidt forsøg med forskellige modstande at blæserne kunne starte med en modstand på 44ohm, mens en modstand på 55ohm gjorde at blæserne ikke startede. De lidt mærkelige tal skyldes at jeg ikke havde små nok modstande og måtte forbinde 220ohm's modstande parallelt for at sænke modstanden. Der er ingen faste regler for hvor mange volt en blæser skal have for at starte, så de kan være nødvendigt med større mindre modstande. |
|
Bøjning af plexiglas |
|
Først skal plexiglasset skæres til. De oprindelige må blev ændret, da jeg havde et stykke som næsten havde de ønskede mål. Inden der skæres hul til blæserne bukkede jeg plexiglasset. Det er utrolig let. Man skal bruge en hårtørrer eller en varmepistol, to skruetvinger og fire stykker træ. Jeg markerede hvor der skulle bukkes, spændte et stykke træ på hver side af plexiglasset 1 cm fra markeringen. Dette giver 2 cm som er ubeskyttet af træet. Så skal der varmes, og ret hurtigt bliver plexiglasset blødt. Det er vigtigt at man ikke laver bukket skævt. Dette undgår man hvis den ene langside af plexiglasset flugter med en bordplade. plexiglasset har tendens til at bøje tilbage mod den oprindelige facon, så der skal lige holdes til plexiglasset stivner. Desværre glemte jeg at tage billeder af bukningen. |
|
Udskæring |
|
Nu er det tid til at lave huller til lysdioder, kontakten og blæserne. Jeg valgte at der skal være en tændt lysdiode ved 7V og 2 tændte lysdioder når blæserne får 12V, derfor de fire huller. Jeg kunne ikke finde tegninger til mine Sunon blæsere, så jeg brugte tegninger som egentlig er til Papst blæsere. Jeg har samlet skabeloner til 40, 60, 80, 92 og 120mm blæsere i en dwg-fil (AutoCAD 2002), pakket i zip, som kan hentes her |
|
Har du ikke mulighed for at åbne dwg-filer kan du hente en af følgende:
Jeg har dog ingen erfaring med de to programmer. |
|
Den færdige ventilator |
|
|
Til sidst er her nogle billeder af det færdige resultat. Plexiglasset skal bukkes så blæserne placeret over midten af foden, for at få en stabil konstruktion. Jeg har overvejet at give plexiglasset en slibning for at gøre det mat, men har valgt ikke at gøre det, da det i øjeblikket ser ud som om blæserne svæver, hvilket jeg er tilfreds med. Med blæseren ved siden af skærmen kan jeg sidde ved computeren uanset hvor slem en hedebølge der kommer til sommer. |
Materialer og Værktøj |
|
|
|
Til toppen af siden |