En anderledes skærm

Jeg skal ikke prøve at tage æren for dette mod, da det er et jeg har set på bit-tech.net. Skærmen som bliver mishandlet er en 15" skærm. Mishandlingen består af montering af et vindue, montering af to blæsere, lidt lys som klares af nogle kraftige lysdioder. Blæserne skal kunne styres så de enten får 12V, 7V eller er slukket, her skal det nævnes at man risikere at overbelaste strømforsyningen hvis blæserne ikke får nok volt, og ikke startere. Desuden skal det også være muligt at regulere lyset. Hvis man vil lave et vindue skal man være opmærksom på at eksempelvis Samsung laver skærme hvor der er ventilations huller i siden. At montere et vindue vil begrænse den naturlige ventilation, hvilket kan medføre overophedning, og muligvis ødelægges skærmen.

Vinduet

Skærm inden start
Hullet til vinduet bliver lavet

Først skal skærmen skilles ad. På denne skærm er der 6 skruer, som holder skærmen samme. Når skruerne er fjernet er det blot at løfte den bagerste den af kabinettet af.


Vinduet bliver lavet på højre side (set forfra) da det ikke er muligt at se ind i venstre side på grund at elektronik. Vinduet bliver placeret på den plane del af side, da det er besværligt at bøje plexiglas. En passende firkant bliver tegnet op. Hullet bliver skåret ud med en Powercraft. Det har dog den ulempe at plastikken har tendens til at smelte, hvorfor det anbefales at man ikke skære helt ud til den kommende kant.

Efter hullet er skåret ud skal kanterne rettes til, hvilket lettest klares med en fil. Til sidst bliver kanterne rundet med noget sandpapir.


Vinduet skal være 10-15mm større end hullet, så det er muligt at lime vinduet fast indefra. Monteringen af vinduet skal dog gøres som det sidste for at undgå ridser. Derfor hopper jeg til montering af de to blæsere. Til udskæring af vinduet er det lettest at bruge en fintakket sav.

Køling af skærm

Hullet til blæser i toppen
De to blæsere er monteret

Blæserne er nogle som var til over fra et par gamle strømforsyninger. Den ene er 80mm, mens den anden er lidt mindre. Blæserne monteres så den som placeres i toppen suger luft ud af kabinettet, mens de i venstre side blæser luft ind i kabinettet.


Inden man begynder at skære skal man lige være sikker på at der er plads til blæserne. Dette gøres lettest ved at klæbe blæserne fast med dobbeltsidet tape og se om det er muligt at samle skærmen. Dernæst tegnes omridset af blæseren op og der skæres, igen er det bedre at bruge filen til sidst, i stedet for at stå med et grimt hul.

For at have styr på ledningerne bliver disse limet fast til indersiden af kabinettet. Limen jeg bruger er en 2 komponent epoxy lim. For at styre blæserne monteres en vippekontakt med 3 indstillinger, on-off-on. Kontakten placeres i nederste venstre hjørne af kabinettet. Den midterste pol er indgangen, mens de to andre poler er udgange. På den ene udgang monteres en modstand på 68 ohm, som sænker de 12V som kommer fra kabinettet til 7V. Nu virker kontakten ved at den i vandret position slukker for blæserne, mens den i de to andre positioner giver enten 7V eller 12V. Alle lodninger bliver dækket med krympeflex.


Ledningerne føres nu til bagsiden af kabinettet hvor der bliver monteret et molex stik, som siden forbindes med en ledning til computeren.

Strøm skal der til

Ingen strøm ingen sjov
Ingen strøm ingen sjov

Da der nu er behov for både 5V og 12V, som jeg ikke vil prøve at tage direkte fra skærmen, skal der trækkes en ledning fra computeren til skærmen, som blot er en lang ledning af typen molex som også passer til harddiske og cd-rom-drev.


Jeg har valgt at føre ledningen fra computeren ind på bagsiden af skærmen. Så kan molex ledningen blive viklet om skærmkablet, hvilket vil minimere ledningsrodet. På billedet til venstre ses ledningen med 5V som bliver brugt til lysdioderne.


Det er meget vigtigt at molex stikket samles korrekt, da man ellers risikere at lave en kortslutning. I computeren er den gule ledning 12V, de sorte er 0V og den røde er 5V. Molex stik er lavet så de kun kan samles på én måde, hvilket man lige skal huske. På billedet til venstre ses et hun- og hanstik. Hanstikket har kun to ben, da billedet er taget inden ledningen til blæserne var monteret.

Lufttemperaturen i skærmen uden blæsere ved en rum temperatur på 24 °C er 40,2 °C. Hvis blæserne for 7V sænkes temperaturen til 32,8 °C, og temperaturen falder yderligere til 30,2 °C hvis blæserne får 12V. Grunden til det beskedne fald fra 7V til 12V kan være at temperaturen ikke er målt mellem de to blæsere, men mellem billedrøret og vinduet.

Og der blev lys

Lysdioder med modstande
Så er der lys

Da der også skal være lys i kabinettet skal der leges lidt med lysdioder. Grunden til at der ikke bruges neonrør er den elektriske støj, som kan forstyrre billedet på skærmen. De valgte lysdioder er klare røde dioder med en lysstyrke på 11600mcd som skal have 3,8V og trækker 0,020A. Lysdioderne har et kraftigt lys, men desværre har de også en smal lyskegle, hvilket gør at de skal placeres spredt i kabinettet for at give et jævnt lys.


Lysdioderne vil blive ødelagt hvis de får 5V som vi kan trække ud af et molex stik, så der skal monteres modstande. Da lysdioderne sidder som enkeltvis findes den nødvendige modstand som:


(5V-3,8V)/0,020A=60ohm

Jeg havde ingen modstande tæt på 60ohm så jeg samlede 2 modstande parallelt og satte dem i serie med endnu en modstand. dette giver en samlet modstand på:


1/(1/39ohm+1/39ohm)+39ohm=58,5ohm


For at gøre det let at samle, og skille skærmen ad, er lysdioderne monteret på kabinettet, så risikere jeg ikke at ødelægge noget hvis jeg på et senere tidspunkt skal skille skærmen ad igen.


www.MetkuMods.net har lavet en side som kan hjælpe med beregningen af modstande.

Materialer og Værktøj

  • Plexiglas / akryl
  • Lim (gerne epoxy)
  • Modstande
  • Vippeomskifter 2 stillinger
  • Kraftige lysdioder
  • Ledning
  • Vippeomskifter 3 stillinger
  • Blæsere
  • Krympeflex
  • Molex stik

  • Powercraft (Dremel-klon)
  • Sav
  • Fil
  • Loddekolbe
  • Skruetrækker
  • Skævbider

Til toppen af siden

Locations of visitors to this page