Pinky |
|
Det er den første Barebone jeg har haft. Det er en Duron 1200 MHz på et Asus A7VC FlexATX bundkort med onboard grafik, lyd og LAN. Maskinen kom med 256 MB PC133 ram, ingen floppy. Der fulgte et DVD drev med, men jeg har ikke besluttet mig for om der skal et optisk drev i denne maskine. Modellen har det noget prangende navn "Asus Terminator K7 - Barebone System" Maskinen skal bruges til backup og så hoste et enkelt spil Atomic Bomberman eller fem. |
|
Fra fabrikken |
|
Lige et billede af maskinen ved modtagelse. Det må siges at være de klassiske kvalme-grå farver. Det skal nok blive ændret. |
|
Et kig ind i maskinen |
|
Der er ikke meget plads når man kigger ind i maskinen. |
|
Smart system |
|
Når man skal pille ved hardware er det som at åbne en bog. Ret fikst lavet. Det gør det dog besværligt at have styr på kablerne, da de ikke kan lægges ordentligt inden maskinen er lukket, og så er der ikke meget plads at rode rundt på. Inden maskinen kan åbnes skal 230V stikket lige løsnes. Det ser jo nydeligt ud, men der er heller ingen IDE kabler, og harddisken mangler også. |
|
Fronten |
|
Så er fronten skilt ad. Asus logoet i fronten er fjernet, og hullet har fået en gang Plastic Padding - Super Spackel. Det lugter noget, men er let at arbejde med. Det er en tokomponent spartelmasse som størkner på ca. 10 min. Man ved at det er hærdet når det er koldt, da det udvikler varme under hærdningen. Hullerne til lysdioder og floppy-drevet er også fjernet. |
|
Så skal der males |
|
Kabinet skjoldet har først fået grunder og er vådslebet med korn 1200. Dette blev gentaget da jeg kom til at slibe igennem grunderen et par steder. Så har den fået den endelige farve, Den har fået 4-5 gange med 5-10 minutters mellemrum. Derefter har den stået et døgn, hvorefter den er vådslebet med korn 1200. Jeg kom til at slibe igennem et par steder i kanten, så den skal males igen. At overfladen ikke var helt jævn efter første slibning kan ses på detaljebilledet. Der må ikke være nogle ujævnheder |
|
Mere info som arbejdet skrider frem |
|
Til toppen af siden |