Forvandling af et gråt kabinet

På denne side vil jeg gennemgå hvilke modifikationer der er lavet ved dette kabinet og indmaden. Det er ikke en guide, i de enkelte ændringer, men mere et opremsning af hvad der er lavet.

Kabinettet som jeg fik det

Kabinettet som det blev fundet til storskrald

Kabinettet som var stillet til storskrald var væsentlig pænere end det kabinet min Celeron før var placeret i, så der var oplagt at bruge kabinettet, men hvorfor ikke først gøre kabinettet lidt flottere? Fra starten var det sikkert at kabinettet skulle males, da det havde nogle ridser, og det er vel også umuligt at lave et mod hvor kabinettet stadigvæk er gråt og kedeligt.

Kabinettet som det blev fundet til storskrald

Desuden skulle der et vindue i siden og så skulle luftgennemstrømningen forøges. Jeg var helt sikker på at det grimme casebadge skulle væk, og da der allerede i metalpladen bag casebadgen var gjort klar til montering af en 80mm blæser var det meget naturligt at lave et blowhole i fronten. Da jeg har lavet er bordventilator og monteret blæsere og lys i en skærm skal der også være mulighed for at hente 12V og 5V ud af maskinen, det bliver lavet ved en ledig PCI port.

Snavs i strømforsyningen

En strømforsyng kan samle meget støv

Da strømforsyningen skulle males var det nødvendigt at skille den ad, og det gav mig samtidig muligheden for lige at rense den. Ganske imponerende hvor meget støv der kan være i en strømforsyning uden at den brænder sammen.

Det færdige kabinet

Det færdige resultat

Kabinettet havde nogle små huller i rundingerne i fronten. De og hullerne til lysdioderne er spartlet ud, så fronten har fået et glat look. Inden der blev malet skulle der lige skæres ud til vinduet. Hullet blev dog lidt for stort, så det er problematisk at samle kabinettet, da vinduet støder på kabinettets ramme ved samling. For at få et ensfarvet kabinet har jeg først givet kabinettet 2 lag grunder efterfulgt af 3 lag af den blå maling. Jeg valgte et klassisk kølergitter i krom, da diverse laserudskåret gitre er lidt for poppede.

Strømforsyningen blev blå

Strømforsyningen blev også malet

Som nævnt tidligere skulle strømforsyningen også males blå, da den med det store vindue er meget synlig. Det er besværligt at skille strømforsyningen ad, da alle stik og kontakten på bagsiden samt printet skulle fjernes inden den blev malet. Fordelen er at strømforsyningen nu kan et par år mere inden den bukker under for støvet.

Harddisken skal køles

Harddisken bliver kølet

Da rammen til harddisken ikke giver mulighed for at placere en blæser lodret i rammen er det skåret ud i undersiden af rammes, og jeg har så limet en 80mm blæser fast, så harddisken kan holdes kold. Jeg ved ikke hvor varm harddisken bliver, da det er en gammel disk uden temperaturføler. Blæseren er bremset med en modstand på 68 ohm, så den ikke støjer for meget.

Grafikkortet skal da også være blåt

Grafikkortet skal også være blåt

Grafikkortet fylder jo en del i maskinen, så det skulle også være blåt. Jeg testede dog først med et gammelt netkort om jeg ville ødelægge kortet ved den behandling, Det virkede stadig, men man skal være omhyggelig med afdækningen, så der ikke kommer maling på stikket til AGP porten. Kortet fik først 2 lag med grunderen, og derefter 2 lag med den blå. Grafikkortet er passivt kølet, men den skulle da lige have lidt frisk luft. Blæseren er en 80mm fra en gammel strømforsyning som kan starte med bare 5V.

Strøm til eksterne mods

Strøm til eksterne mods samt køling af grafikkort

På PCI pladsen under grafikkortet har jeg lavet hul i dækslet til to molex stik, så der kan komme strøm til mit skærm-mod. Lydkortet blev også malet, men jeg glemte at teste om det virkede. Det gjorde det ikke, men det skyldes måske maling på PCI stikket, har dog ikke undersøgt det nærmere, da jeg havde et ekstra lydkort, som dog ikke er malet blåt (endnu).

Belysning

Lysdioderne er bare limet fast i bunden

Belysningen i kabinettet er klaret med seks lysdioder, 2 blå og 4 røde på henholdsvis 11000 og 7600mcd. Lysdioderne er styret så de blå lyser ved inaktiv harddisk mens de røde lyser hvis harddisken arbejder. En vejledning til den styring kan ses på bit-tech.net.

Er der lys skal der også være et vindue

Belysning ved inaktiv harddisk
Belysning ved aktiv harddisk

Til sidst er der lige et par billeder hvor man se hvordan resultatet med de seks lystdioder blev. En anden gang skal ledningerne til lysdioderne laves længere, så de kan spredes mere i kabinettet.

Et lille videoklip:

Videoklip - FTP

Videoklip - FTP, komprimeret zip fil

Til toppen af siden

Locations of visitors to this page